Hejsa alle i kære derhjemme.

En meget meget trist nyhed har vi til jer.
Om et par dage får vi besked på om M/S aDDI er total skadet.
D.9. maj sejlede vi ud i Korinthen bugten kl 5.30 og havde en dejlig sejltur med solopgang , her er bare så smukt.
 Vi ville over til en unik havn 43 sømil. Alt var optaget, vi måtte sejle ud i havet igen. Sejlede ca. 5 sømil  hen under den helt nye bro, der er bygget, tæt derved, var der en lille havn. Dersværre var vind og bølger taget til,så Jørgen sagde vi ville få røvfuld på vej derhen. ca. 50 til 70 m før havnehullet, var der pludselig en procenning der havde viklet sig om skruen, så vi hverken kunne det ene eller andet, skrækkeligt. Bølgerne tog båden med det samme og bar os over mod kysten, det hele skete i løbet af nul komma fem, så der var ikke tid til at kaste anker eller noget andet, Jørgen sprang først i vandet derefter mig, for at forsøge at holde båden fra en beton klods med skarpe jersnstænger der lå der. Jeg rendte efter hjælp, det viste sig jeg havde havnehullet imellem os, derfra galede jeg og råbte og fægtede med armene, uden der var nogle der reagerede, på et tidspunkt kom der en brandbil kørende, der stoppede og med fakter gjorde mig opmærksom på, at der var tilkaldt hjælp.  Vi fik fenders ned løb efter træ og lagt imellem, men alt blev hugget i stykker og drev væk, flamingstykker i mellem også, ja prøvede med noget af alt deres lort der flyder rundt omkring, så vi forsøgte at holdeden med vores kræfter, Jørgen gjorde et fantastisk stykke arbejde, så jeg var meget bekymret for ham. 
Carol sprang også ud af båden, heldigvis til den rigtige side, hvor vi stod.

Efter et stykke tid, kom der 4 mænd fra vand politiet. vi troede nu, fik vi hjælp til båden men desværre ville de ikke have våde fødder, så det eneste de var interesseret i var, vores forsikringspapirer, pas og de snakkede i telefon hele tiden, frygteligt at se derpå, mens båden blev kastet ind mod klodsen og Jørgen og jeg forsøgte at holde den derfra. Der kom flere mænd til ind i mellem, der blev hilst på vandpoliet og kikket og snakket osv. og vi følte ikke en skid skete der.

På et tidspunkt , efter et par timer,skældte jeg kommisæren ud eller hvad han var,  for en, over at der ikke skete noget, han blev vist temmelig gal, sagde ikke noget til mig.  Flere mænd kom til på et tidspunkt var de vel 8 stykker på en gang, der snakkede og kikkede. Her var en blandt dem fra en færge af der hed Fanis, der ligesom tog kommandoen og fortalte os nogle ting bl.a. at nu kom der ville komme en slæbebåd og at vi var heldige, at vi var i live, selvfølgelig, det tænkte vi da også på. Da slæbebåden kom efter lang tid, sejlede den frem og tilbage og lidt efter væk igen, hvor var det frygteligt, de fortalte, det måtte være noget med penge at gøre, men hvor er vi frygtelige magteløse, når vi kun kan stå og se på og vi føler der ikke bliver handlet, og båden lå og blev kastet frem og tilbage. 

Ved ca. 18.00  tiden får vi at vide, at der kommer to fra Athen fra vores forsikring Pentanius ved kl.ca. 21.00. det var dejligt, da de kom tog de komandoen og prøvede at sætte noget i værk, de lavede et godt stykke arbejde. Klokken 24.00 sluttede det og ville forsætte kl.7.00 næste dag.
 
Det korte af det lange er at båden først blev bjerget klokken 18.00  og sikke et syn at se den. Der var vel ca. 20 mænd der fortalte vi var heldige, vi var i live. Skruen var fuldstændig viklet fast ind i proceningen, Styrbord siden hang tøjet ud af bunden osv, frygteligt at se hvor ødelagt båden er nu. 

Om et par dage får vi at vide om den er totalskadet. vi har det godt, er selvfølgelig stadig ved siden af os selv og har ondt i hele kroppen, det går jo over, men har fået noget mere ro, nu da båden er bjærget.
Havde den dog bare blevet bjerget dagen før, for tænk sig, den fejlede jo ingen ting, når først skruen var fri igen.

Vi bor lige pt. på et hotel og det eneste vi har, er det tøj vi sprang i vandet i og en jakke og computeren ingen telefoner eller noget.

Pas på jer selv derhjemme Hej hej herfra.